Jeg er bogstaveligt talt født ind i vin! Min far, Erling Carl, startede i vinbranchen som 16-årig i 1944 – jeg vidste altid hvornår man beredte vinen (med æggehvider) for så fik vi æggesnaps, æggekage, æggestand, etc. ! – og han blev selvstændig i 1973 med grossistvirksomheden CHRIS-WINE.
Selv startede jeg i virksomheden i 1979 efter at have arbejdet i England, Frankrig og Tyskland. Vi tappede op til 40.000 flasker vin om ugen!
I 1985 købte Chris-Wine vinslottet Chateau de Seguin i Bordeaux med 210 ha beplantet med vinstokke, og det havde vi i 30 år. Selv om vi havde en forvalter dernede, så var det utroligt, hvad jeg lærte om vin ved at beskue det “fra den anden side”, som vinbonde/producent. Desuden har jeg stadig interesser i vingården Villa Bonna Terre i Rumænien med 63 ha vinstokke.
I perioden 2003-2013 var jeg ansvarlig for Chris-Wine i Sverige, Finland og Norge, og da vi efterfølgende solgte Chris-Wine og slottet, så var jeg en periode ansat i DAGROFA, hvor jeg var ansvarlig for al vin og spiritus til kæder såsom Superbest (nu: Meny), Spar/Eurospar, Min Købmand, Nemlig.com og Pisiffik (Grønland). Sideløbende tog jeg en MBA ved Henley, UK.
Jeg har derfor prøvet lidt af alt indenfor min branchen – på begge sider af bordet – og det er min overbevisning, at jeg vil kunne hjælpe mange både mht drift men også mht at lave lave SWOT analyser og formulere en strategi. Stort eller småt – giv mig et kald!
